Installation af ladeboks til elbil - lader til elbil

Installation af ladeboks – Regler, krav og pris i 2025

Flere og flere danskere vælger at få installation af ladeboks derhjemme. Det giver frihed, hurtigere opladning og adgang til elrefusion. Men hvad kræver det egentlig at få installeret en ladeboks?

I denne guide gennemgår vi krav, priser, regler og vigtige overvejelser, så du er godt forberedt – inklusive seneste regler i Ladestanderbekendtgørelsen 2025 og krav fra Bygningsreglementet.

Hvad kræver det at få installeret en ladeboks?

  • Installation af ladeboks skal udføres af en autoriseret elektriker – det er lovkrav
  • Der gælder særlige krav til ladestandere privat: Separat sikringsgruppe, fejlstrømsafbryder og jordforbindelse via fx jordspyd
  • Installationskablet til ladeboks skal være 5G4/5G6 mm² og må kun forsyne boksen
  • Installation af ladeboks pris ligger typisk mellem 3.000 og 7.000 kr. – gravearbejde og længere kabel kan give ekstraudgifter
  • Elrefusion kræver MID-godkendt måler og refusionsaftale – ifølge regler i Ladestanderbekendtgørelsen 2025

Installation af ladeboks pris – Hvad koster opsætning af ladeboks?

Prisen afhænger af flere forhold som afstand til eltavle, jordforbindelse og behov for gravearbejde. En standardinstallation af ladeboks ligger typisk mellem 3.000 og 7.000 kroner. Sammenlign ladeboks og abonnement med vores filter.

Pris på installation af ladeboks fra populære udbydere
UdbyderLøsningPris for ladeboksInstallationAbonnement
AURAKøb inkl. standardopsætning6.999 kr.Inkluderet79 kr./md.
Zapp MobilityZaptec Go2.650 kr.3.624 kr.69 kr./md. refusion
LooadKøb3.999 kr.3.499 kr.49 kr./md. refusion
CleverClever Box (køb)8.999 kr. inkl.Inkluderet99 kr./md.
CleverClever One (abonnement)0 kr.Inkluderet799 kr./md. (fri strøm)
Sammenligning af installation med og uden refusion
ParameterMed refusionUden refusion
MID-godkendt elmålerPåkrævetIkke påkrævet
RefusionsaftaleNødvendigIkke nødvendig
AbonnementTypisk 49–94 kr./md.Ikke nødvendigt
Årlig besparelse (ved 5.000 kWh)Op til 4.475 kr.0 kr.
Initial investeringHøjere (krav til måler og måling)Lavere
Administrativ indsatsKræver dokumentation og løbende aflæsningMinimal

Er der ekstraudgifter ved installation af ladeboks?

Ja, der kan komme ekstraomkostninger, hvis:

  • Der er behov for gravearbejde og længere kabel (typisk +4.500 kr.)
  • Der mangler jordspyd for at sikre jordforbindelse
  • Der skal installeres ekstra fejlstrømsrelæ og udvidelse af eltavle til f.eks 22 kW med type B relæ (ofte 490 kr til 2.500 kr ekstra)
Hvad koster en MID-godkendt elmåler?
KomponentTypisk pris (DKK)Bemærkning
MID-godkendt elmåler (enkelt)800 – 1.500 kr.Bruges til separat forbrugsmåling
MID-måler med dataoverførsel1.500 – 2.500 kr.Krævet af visse refusionsudbydere
Installation af elmåler500 – 1.000 kr. ekstraOfte udført samtidig med ladeboks

Krav til elinstallation for ladebokse

Hvis du vil have installeret en ladeboks derhjemme, skal din elinstallation opfylde en række tekniske krav. Reglerne er fastsat af Sikkerhedsstyrelsen og gælder for alle private boliger – uanset om du bor i hus, lejlighed eller på landet. Installationen må kun udføres af en autoriseret fagperson.

Disse regler er fastsat af Sikkerhedsstyrelsen og gælder for alle private hjem:

  • Ladeboksen skal tilsluttes en separat gruppe i eltavlen med en dedikeret fejlstrømsafbryder (RCD), som oftest er et Type A kombirelæ. Ved særlige typer ladebokse kan Type B være påkrævet.
  • Elinstallationen skal kunne føre en belastning på mere end 16 ampere over længere tid. Det betyder, at både installationen og forsyningsledningerne skal være korrekt dimensioneret.
  • Der skal være en funktionsdygtig jordforbindelse, og i mange tilfælde etableres dette via et jordspyd, især hvis eksisterende installation ikke har tilstrækkelig jord.
  • Kablet mellem eltavle og ladeboks skal være et installationskabel, typisk 5G4 mm² eller 5G6 mm², afhængigt af længde og belastning.
  • Kablet må kun anvendes til ladeboksen. Det er ikke tilladt at tilslutte andet udstyr til samme kabel.

Krav til ladestandere privat inkluderer også placering og adgangsforhold, så installationen overholder byggelovgivningen. Ifølge installationsbekendtgørelsen anbefales det at anvende type B fejlstrømsafbrydere ved jævnstrømsladere.

Regler for placering af ladeboks

En ladeboks kan typisk monteres på husmuren, i carporten, på garagen eller på en fritstående stander. Det vigtigste er, at placeringen er sikker, tilgængelig og inden for egen grund. Hvis du bor i lejlighed eller boligforening, gælder særlige regler, og du skal ofte have tilladelse.

1. Afstand til vej og skel (privat grund):
Hvis du bor i et parcelhus, skal ladeboksen placeres på din egen grund.

  • Der er ikke specifikke afstandskrav i bygningsreglementet, men den må ikke genere trafik, fodgængere eller naboer.
  • Hvis ladeboksen monteres tæt ved skel, anbefales det at informere naboen og sikre, at boksen ikke peger direkte mod deres grund.

2. Installation på fællesarealer eller i boligforening:

  • Der kræves tilladelse fra ejerforeningen eller grundejerforeningen, før installation.
  • Ved opsætning i fælles carport eller parkeringskælder skal installationen afklares med administrator og evt. tinglyses.

3. Udendørs placering:

  • Ladeboksen skal være IP-godkendt til udendørs brug (typisk IP54 eller højere).
  • Den skal monteres på en fast, brandhæmmende overflade, fx murværk eller en dedikeret stander.
  • Undgå placering i lavninger, hvor der kan samles vand.

4. Højde og tilgængelighed:

  • Ladeboksen skal normalt monteres i en højde på ca. 1,2 til 1,5 meter over jorden for at være nem at betjene.
  • Der skal være fri adgang og plads til tilslutning, også for personer med nedsat mobilitet.

5. Elektriske regler og sikkerhed:

  • Installation skal udføres af en autoriseret elinstallatør.
  • Der skal installeres egen gruppe og fejlstrømsafbryder (RCD type B eller A+DC detektering).
  • Ladeboksen skal overholde gældende standarder (IEC 61851 og 60364).

Regler for opsætning af ladestandere i 2025

Den nye lov om ladestandere, også kendt som Ladestanderbekendtgørelsen 2025, trådte i kraft for at fremme grøn omstilling og sikre, at nybyggeri og større renoveringer tager højde for behovet for opladning af elbiler. Denne bekendtgørelse fastsætter præcise krav til, hvordan og hvornår der skal etableres eller forberedes ladeinfrastruktur ved bygninger.

Her er en oversigt over de gældende regler for opsætning af ladestandere i forskellige bygningstyper:

Regler for opsætning af ladestandere i 2025
BygningstypeSituationKrav til ladestandere
Nybyggeri – erhverv10+ parkeringspladserMin. 1 ladestander + forberedelse af 20 % af pladserne
Nybyggeri – beboelse10+ parkeringspladserAlle p-pladser skal forberedes til ladestandere
Ombygning – erhverv10+ parkeringspladserMin. 1 ladestander + forberedelse af 20 % af pladserne
Ombygning – beboelse10+ parkeringspladserAlle p-pladser, der berøres af ombygningen, skal forberedes
Eksisterende – erhverv20+ parkeringspladserMin. 1 ladestander senest 1. januar 2025
Eksisterende – privatParcelhuse og lignendeIngen lovkrav – men krav til ladestandere privat gælder ved installation

Tekniske krav og forberedelse ved installation af ladestandere

Ladestanderbekendtgørelsen kræver opsætning af ladestandere i visse bygninger og forberedelse i andre. Kravene omfatter ikke specifik ladeeffekt, så det er vigtigt at vurdere den rette effekt til bygningen. Læs mere på Bygningsreglementet.dk.

Vigtige punkter:

  • Ladeeffekt: Normale ladestandere har en effekt på 3,7-22 kW, mens hurtigladere kan nå 50 kW og lynladere 75 kW.
  • Installation: Elektriske installationer skal følge Sikkerhedsstyrelsens krav og europæisk standard (HD 60364, kapitel 722).
  • Stiktyper: Ladestandere skal bruge type 2-stik eller Combo 2-stik.
  • Sikring: Mormorkabler er ikke egnet til langvarig opladning – installationen skal være sikker og pålidelig.
  • Fleksibilitet: Flere stiktyper eller faste kabler kan være tilgængelige på én ladestander.

Hvad betyder “forberedt til ladestandere”?

Forberedelse indebærer f.eks. kabelbakker, tomrør eller plads i eltavlen, så fremtidig installation kan ske uden større indgreb. Dette kan reducere installation af ladeboks pris, hvis der bygges nyt.

Kræver ladestander byggetilladelse?

I de fleste tilfælde kræver en privat ladestander ikke byggetilladelse, hvis den installeres ved et enfamiliehus og ikke ændrer på bygningens udseende eller funktion. Men reglerne kan variere, især ved:

  • Etablering i fællesarealer (som i boligforeninger)
  • Ændringer af facader, carporte eller øvrige bygningsdele
  • Installation som en del af større ombygningsprojekter

I disse tilfælde skal du altid kontakte kommunen. Det er din pligt at sikre, at du overholder byggeloven – selv ved installation af ladeboks uden abonnement. Du bør også være opmærksom på eventuelle regler i lokalplaner eller ejerforeningens vedtægter.

Tip: Flere kommuner tilbyder forhåndsdialog, hvis du er i tvivl om kravene til ladestanderopsætning.

Hvordan foregår installation af ladeboks?

Installationen foretages altid af en autoriseret elektriker, og for huse med egen indkørsel er det ofte en ligetil proces. En typisk standardinstallation tager 3–5 timer og indebærer, at strømmen i huset afbrydes kortvarigt.

Sammenligning: Parcelhus, lejlighed og specialinstallation
BoligtypeStandardinstallation muligt?Typiske forholdEkstra krav
ParcelhusJaLadeboks på væg, eltavle i samme bygning, fast underlagJordspyd, længere kabel, evt. udvidelse af eltavle
LejlighedNejIngen adgang til egen eltavle, ingen fast væg til kabelføringBalanceret installation, tilladelse fra ejerforening
Landbrug/afsidesOfte ikkeLang afstand, manglende standardkablerNedgravning, specialkabler, ekstern gruppetavle
Carport m. vægforløbJaPlankeværk eller mur til fastgørelse af kabel Evt. længere kabel, ekstern montering

*Du kan selv grave, hvis kablet skal under jorden. Renden skal være min. 35 cm dyb og klar inden elektrikeren ankommer – ellers kan det føre til ekstraomkostninger.

Når du bestiller en ladeboks med installation, starter det hele med en teknisk gennemgang. Elektrikeren vurderer forholdene og planlægger installationen, så alt lever op til gældende regler.

Det indebærer typisk:

  • Gennemgang af eltavlen og afstanden til placeringen
  • Tjek for krav om jordspyd eller anden beskyttelse
  • Aftale om, hvor boksen skal monteres (væg eller stander)

Herefter trækkes kablet, og selve boksen sættes op. Kablet går fra eltavlen og frem til ladeboksen – ofte via boring i ydermuren.

Selve installationen består af:

  • Trækning af kabel (typisk 5G4 eller 5G6 mm²)
  • Montering af boksen synligt på væg eller stander
  • Tilslutning i eltavle via egen sikringsgruppe
  • Fejlstrømsafbryder – oftest et kombirelæ (Type A)
  • Evt. ny gruppetavle, hvis der ikke er plads i den eksisterende
  • Skal du have elrefusion, installeres en MID-godkendt måler.

Standardinstallation inkluderer:

  • Montering af ladeboks med synlig kabelføring på fast underlag
  • Op til 10–15 meter kabel
  • Kombirelæ i eltavle eller ny lille gruppetavle ved manglende plads

Specialinstallation kræves hvis:

  • Du ønsker skjult kabelføring
  • Kablet skal graves ned
  • Ladeboksen skal levere 22 kW eller der er behov for Type B relæ
  • Du bor i lejlighed eller på ikke-brofast ø

Hvad er forskellen på 11 kW og 22 kW installation af ladeboks?

Forskellen mellem 11 kW og 22 kW handler ikke kun om, hvor hurtigt bilen lades op. Det har også betydning for kravene til din elinstallation, valg af udstyr og ikke mindst prisen. En 11 kW installation er oftest tilstrækkelig og inkluderet i en standardinstallation, mens 22 kW kræver mere strøm, kraftigere komponenter og kan udløse ekstraomkostninger på mellem 490 og 2.500 kr. – eller mere, afhængigt af forholdene.

Hvis din elbil ikke understøtter 22 kW, giver det ingen mening at investere i den løsning. Og selv hvis bilen kan lade med 22 kW, skal husets elinstallation kunne følge med. Læs mere om 11 eller 22 kW ladeboks.

Sammenligning: 11 kW vs. 22 kW installation af ladeboks
Punkt11 kW installation22 kW installation
Strømforbrug3 x 16 ampere3 x 32 ampere
Kabeltykkelse5G4 mm² (typisk)5G6 mm² eller tykkere
FejlstrømsafbryderType AOfte Type B
Belastning på eltavleLav til moderatHøj – kan kræve opgradering
Bilens AC-ladekapacitetDe fleste understøtter max 11 kWIkke alle biler understøtter 22 kW
InstallationstypeStandardSpecialinstallation
MerprisInkluderet i standardpakkerTypisk 490 – 4.500 kr. ekstra

Vigtige overvejelser ved 11 kW eller 22 kW installation af ladeboks

  • Større belastning: 22 kW installation kræver mere strøm og kan overstige husets hovedsikringer.
  • Elbilen bestemmer: Mange elbiler kan ikke udnytte 22 kW – så installationen giver kun mening, hvis bilen understøtter det.
  • Merpris: Du betaler ekstra for kraftigere kabel, sikringer og fejlstrømsafbryder.
  • Fremtidssikring: Hvis du planlægger at få en bil med højere AC-opladning, kan det give mening at forberede til 22 kW – men kun hvis installationen tillader det.
  • Professionel vurdering: Det anbefales altid at få elinstallationen vurderet af en autoriseret elektriker, før du vælger 22 kW.

Konklusion: Hvad skal du vide, før du installerer en ladeboks?

At få installeret en ladeboks kræver mere end bare at finde en ledig væg ved indkørslen. Du skal sikre, at din elinstallation lever op til gældende regler, at placeringen er egnet, og at du har styr på eventuelle ekstraomkostninger som kabelgravning eller målerinstallation.

Med de nye krav i Ladestanderbekendtgørelsen 2025 og Bygningsreglementet, er det vigtigere end nogensinde at tænke langsigtet – især ved nybyg eller renovering. Heldigvis er der mange gode løsninger og udbydere på markedet, og med elrefusion kan investeringen hurtigt betale sig.

Uanset om du vælger en løsning med eller uden abonnement, skal installationen udføres af en autoriseret elektriker og overholde krav fra Sikkerhedsstyrelsen. Sørg for at få en grundig teknisk gennemgang, så du undgår uventede udgifter og får den mest effektive og fremtidssikrede opladning derhjemme.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om installation af ladeboks

Hvad kræver det at få installeret en ladeboks?

Du skal bruge en autoriseret elektriker, og installationen skal leve op til krav fra Sikkerhedsstyrelsen: separat sikringsgruppe, fejlstrømsafbryder (RCD), korrekt jordforbindelse og kabeldimensionering (typisk 5G4 eller 5G6 mm²).

Hvor må en ladeboks sidde?

Ladeboksen skal placeres et sikkert og fast sted, typisk på husmur, carport eller stander. Den skal kunne fastgøres og være let tilgængelig for opladning. Samtidig skal det være muligt at trække kabel fra eltavlen.

Kan man købe sin egen ladeboks og få refusion?

Ja, du kan købe din egen ladeboks, men for at få elrefusion skal installationen være korrekt udført, og boksen skal være udstyret med en MID-godkendt elmåler. Du skal også have en refusionsaftale med en udbyder.

Hvor mange kW kan 16 ampere levere?

Ved trefaset strøm giver 16 ampere op til 11 kW (3 x 230 V x 16 A). Det er nok til langt de fleste elbiler, hvis du oplader over flere timer, f.eks. natten over.

Hvilken aftale skal du vælge til din ladeboks?

Det afhænger af dit kørselsmønster og behov. Hvis du kører meget og lader hjemme, kan en refusionsaftale være fordelagtig. Du kan også vælge en løsning uden abonnement og selv stå for måling og drift.

Hvad betyder det, at ladeboksen skal være MID-godkendt?

Når en ladeboks er MID-godkendt (Measuring Instruments Directive), betyder det, at den lever op til EU’s krav for præcise og pålidelige målinger af elforbrug. Dette er en vigtig standard for ladebokse, der bruges til refusion af opladning. Hvis du ønsker at få refusion fra din strømudbyder, skal din ladeboks være MID-godkendt, da den sikrer, at målingerne er nøjagtige og lovlige. Uden denne godkendelse kan du risikere at få afvist din refusion.

Hvilke typer fejlstrømsafbrydere er der, og hvorfor er de vigtige?

Der findes to hovedtyper af fejlstrømsafbrydere (RCD), som spiller en vigtig rolle i at beskytte både mennesker og udstyr mod elektriske fejl:

  • Type A fejlstrømsafbryder: Denne type beskytter mod både AC- og pulsstrømme, hvilket gør den ideel til de fleste elinstallationer, herunder standardinstallationer af ladebokse. Type A er tilstrækkelig til de fleste ladestationer, hvor strømmen er vekselstrøm (AC).
  • Type B fejlstrømsafbryder: Type B er en mere avanceret version, der beskytter mod både AC og DC fejlstrømme. Denne type er påkrævet for installationer, hvor der anvendes jævnstrømslading (DC), som kan opstå i visse typer af ladebokse, især hurtigladestationer. Type B fejlstrømsafbryder er dyrere, men den er nødvendig, hvis du har en ladeboks, der lader med jævnstrøm.

Hvorfor er de vigtige? Fejlstrømsafbrydere er afgørende for at forhindre elektrisk stød og brandfare ved at afbryde strømmen, hvis der opdages en fejl. De sikrer både din sikkerhed og din ladeboks’ funktionalitet.

Jens Friis

Ladeportalen.dk hjælper dig med at finde de bedste ladebokse til elbiler. Sammenlign priser, funktioner og modeller for at vælge den perfekte løsning til dit behov fra forskellige udbydere der tilbyder opladning af elbil og elaftaler.

Sammenlign Easee ladeboks → Up, Max og Core

V2G Ladeboks – Fremtidens smarte ladeløsning