Syv EU-lande modsætter sig yderligere lempelser af CO₂-kravene for nye biler. Danmark, Spanien, Frankrig, Luxembourg, Holland, Portugal og Sverige har i fællesskab sendt et brev til EU’s miljøministre. I brevet opfordrer de til at fastholde kursen mod elektrificering og advarer om, at nye indrømmelser vil udgøre en strategisk fejl.
Brevet er sendt forud for et møde blandt EU’s miljøministre, der finder sted senere i juni. EU’s Automotive Package er under tiltagende politisk pres fra lande, der ønsker lempeligere betingelser. Pakken rummer reglerne for bilindustriens CO₂-mål frem til og efter 2035. De syv landes koordinerede brev er et forsøg på at markere en klar politisk modstilling, inden de mest afgørende forhandlinger begynder.
Elektrificering som sikkerhedsspørgsmål
Koalitionen trækker ikke kun på klimaargumenter. Den igangværende energikrise bruges som argument for at reducere Europas afhængighed af fossile brændstoffer. Elektrificering er ikke blot et klimamål – det er en nødvendighed for EU’s energisikkerhed, lyder det fra de syv lande. Udfasningen af forbrændingsmotorer handler dermed om mere end udledninger – det handler om, hvem Europa er energimæssigt afhængig af.
Hvad er Automotive Package?
Automotive Package er det regelsæt, EU-Kommissionen fremlagde i december. Pakken bygger på kravet om, at alle nyregistrerede personbiler fra 2035 skal udlede nul gram CO₂ pr. kilometer. Det er det krav, der populært omtales som forbuddet mod nye benzin- og dieselbiler. Det er præcis dette mål, de syv lande vil beskytte.
Men pakken er allerede et kompromis sammenlignet med de oprindelige planer. Den åbner for, at visse hybrid- og forbrændingsmotorkøretøjer stadig kan registreres efter 2035. Betingelsen er, at bilernes CO₂-udledninger kompenseres fuldt ud via et kreditsystem. I praksis svarer det til en samlet reduktion på 90 procent fremfor de planlagte 100 procent.
De resterende 10 procent kan dækkes via rene brændstoffer, grønt EU-produceret stål eller superkreditter for kompakte elbiler med en maksimal længde på 4,20 meter. Systemet ventes dog at blive vanskeligt at anvende i praksis. Pakken indeholder desuden planer om høje elbilkvoter for store erhvervsflåder.
Modstand fra tre EU-lande
Tre lande har konsekvent modsat sig Kommissionens kurs: Tyskland, Italien og Tjekkiet. De tre kræver lempeligere krav til plug-in-hybrider, ændringer i mekanismen til kompensation for CO₂-udledninger efter 2035 og mere fleksible delmål undervejs.
Den tyske regerings position er særlig kompleks. Regeringen afviser ikke blot stramningerne. Den er tilmed imod de superkreditter for kompakte elbiler, som Kommissionen selv har foreslået – og som VW-koncernen aktivt støtter. Interessemodsætningen internt i Tyskland er dermed åbenbar. Desuden modsætter Berlin sig de planlagte elbilkvoter for store firmabilsflåder.
EPP-gruppen i Europa-Parlamentet har en tredje position. Gruppen vil have CO₂-reduktioner på 90 procent, men uden noget kreditsystem overhovedet. Det vil i praksis sikre en fremtid for benzin- og dieselbiler – blot med en lavere emissionsgrænse end nul.
Plug-in-hybridernes CO₂-problem
Analyser af millioner af biler viser, at plug-in-hybrider i virkeligheden udleder langt mere CO₂ end de officielle tal angiver. Det giver de syv landes modstand mod nye hybridlempelser et konkret empirisk fundament i forhandlingerne.
Danmark i koalitionens frontlinje
At Danmark er aktivt med i koalitionen sender et klart politisk signal. Den danske regering arbejder for at modstå presset for at udvande 2035-målet. For forbrugere, der planlægger et elbilskøb på længere sigt, har det praktisk relevans. Jo klarere de langsigtede regler er, desto lettere er det at planlægge køb og ladeinfrastruktur.
De syv landes fælles brev er ikke alene symbolpolitik. Det er en direkte henvendelse til de ministre, der snart skal forhandle pakkens endelige udformning. At brevet er offentliggjort, viser, at de syv lande ikke blot kommunikerer til kollegerne – de bruger aktivt den offentlige arena som forhandlingsscene.
Afgørelse i december
Automotive Package forventes formelt behandlet i december. Den politiske dynamik frem til da vil forme, hvor tæt slutresultatet lander på de nuværende forslag.
Billedet er klart delt. En koalition vil bevare ambitiøse CO₂-mål og ser elektrificering som strategisk nødvendig. En anden gruppe vil have mere spillerum til forbrændingsmotorer og hybrider. Europa-Parlamentets største gruppe vil have færre kreditter, men accepterer heller ikke et nul-krav.
Det, der forhandles frem til december, sætter rammerne for, hvilke biler europæere kan købe i de kommende årtier. For bilindustrien og for den enkelte forbruger er det en afgørelse med langsigtede konsekvenser.
