EU-Kommissionen og Storbritannien overvejer at udskyde strengere oprindelsesregler for elbiler. Uden en aftale indføres en told på ti procent på elbiler fra 1. januar 2027. Det kan gøre handlen mellem de to markeder dyrere for bilproducenterne.
Ifølge Financial Times, der har talt med flere kilder tæt på sagen, er EU-Kommissionen i gang med at høre bilindustrien om mulige løsninger. Den britiske regering støtter angiveligt også en udskydelse. Striden handler om de såkaldte oprindelsesregler fra brexit-aftalen.
Strenge krav til værditilvækst
Reglerne skal gradvist sikre, at en større del af værditilvæksten i elbiler og batterier kommer fra EU eller Storbritannien. De nuværende overgangsregler udløber ved udgangen af 2026. Fra 2027 skal mindst 55 procent af bilens værdi stamme fra EU eller Storbritannien. For battericeller og moduler stiger kravet til 65 procent, og for komplette batteripakker til 70 procent. Opfyldes kravene ikke, udløses tolden på ti procent.
Storbritannien producerer blandt andet Nissan Leaf og elektriske varebiler fra Stellantis til eksport til EU. Samtidig importerer landet en bred vifte af elbiler fra EU.
Brancheorganisationer advarer om milliardregning
Brancheorganisationen ACEA, der repræsenterer de europæiske bilproducenter, kalder kravene for forhastede. Organisationen peger på, at opbygningen af europæisk batteriproduktion går langsomt. ACEA vurderer, at omkring 520.000 elektriske biler og varebiler vil blive eksporteret fra EU til Storbritannien i 2027. Værdien af disse biler anslås til 17,9 milliarder euro. Ifølge ACEA vil omkring 82 procent af bilerne, svarende til cirka 426.000 køretøjer, ikke opfylde de skærpede oprindelseskrav. Det kan udløse ekstra toldomkostninger for omkring 1,47 milliarder euro alene i 2027. Producenterne frygter, at det giver kinesiske konkurrenter en fordel på det britiske marked.
I september foreslog ACEA en trinvis udskydelse. Forslaget går ud på, at de nuværende krav skal gælde til udgangen af 2029. Her er det stadig nok at samle batteripakken i EU eller Storbritannien. Fra 2030 skal også battericellerne stamme fra regionen. For aktive katodematerialer, en central komponent i battericellens positive elektrode, skal kravet først gælde fra 2032. Financial Times skriver dog, at EU-Kommissionen overvejer kortere overgangsperioder end dem, ACEA har bedt om.
To modeller er i spil
Mindst to modeller diskuteres i øjeblikket. Den ene er en simpel udskydelse på et år. Den anden model vil over to år give producenterne mulighed for at opveje ikke-godkendte biler med batterier fra tredjelande. Det kan ske, hvis de samtidig sælger godkendte modeller på deres hjemmemarkeder. På den måde kan virksomhederne balancere deres eksport med hjemmemarkedets salg. En kilde i branchen kalder modellen usædvanlig, men potentielt brugbar. Endnu er ingen beslutning truffet.
Kemiindustrien er imod en ny udskydelse
Planerne har dog ikke bred støtte. Særligt den europæiske kemiindustri er modstander af endnu en udskydelse. Virksomhederne har allerede investeret store summer i europæisk produktion af aktive katodematerialer. De frygter, at en udskydelse vil forsinke efterspørgslen efter deres produkter yderligere. EU-Kommissionen står derfor i et dilemma. Oprindelsesreglerne skal tilskynde investeringer i europæiske batterikæder, men de risikerer samtidig at skade bilproducenternes konkurrenceevne på kort sigt.
Tæt sammenhæng mellem de to markeder
Den britiske bilindustri efterspørger også en pragmatisk løsning. Brancheorganisationen SMMT peger på, at de to markeder er tæt forbundet. En analyse bestilt af SMMT viser, at der siden 2017 er investeret omkring 72 milliarder euro i batteri- og elbilproduktion i Storbritannien. Alligevel importerer landet stadig omkring to tredjedele af de litium-ion-batterier, det har brug for. SMMT-direktør Mike Hawes har peget på, at EU og Storbritannien er bundet sammen af en årlig bilhandel på 80 milliarder euro. Handlen understøtter desuden millioner af arbejdspladser i begge lande. Han opfordrer til en pragmatisk løsning for oprindelsesreglerne fra 2027 og til mere integrerede forsyningskæder.
Reglerne er allerede udskudt én gang
EU og Storbritannien udskød allerede de skærpede regler én gang, ved udgangen af 2023. Oprindeligt skulle de nye krav træde i kraft fra 2024. Efter forhandlinger blev parterne dengang enige om at forlænge de daværende overgangsregler til udgangen af 2026. Afgørelsen fastslog dog udtrykkeligt, at der ikke var planer om yderligere udskydelser. Ifølge Financial Times begynder egentlige forhandlinger mellem London og Bruxelles om endnu en udskydelse først efter EU-topmødet den 20. november.
„Made in Europe“ kan blive del af en større pakke
Diskussionen foregår samtidig med planerne om en europæisk industripolitik kaldet „Made in Europe“. Den er en del af EU’s Industrial Accelerator Act og skal give EU-producerede varer, herunder elbiler, fortrinsret ved offentlige udbud og statslige støtteprogrammer. Det er muligt, at EU-Kommissionen og Storbritannien samler en større pakke. Pakken kan både omfatte udskydelsen af elbil-tolden og ligebehandling af Storbritannien under „Made in Europe“-reglerne.
Ministerpræsidenterne i de tyske delstater Baden-Württemberg, Bayern og Niedersachsen har en stor del af bilindustrien. De har opfordret til, at reglerne for „Made in Europe“ ikke kun omfatter EU-lande. Også Storbritannien, EØS- og EFTA-lande som Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz samt andre etablerede partnere bør med, mener delstaterne.
Hvis EU og Storbritannien ikke finder en løsning, risikerer flere elbilmodeller at blive dyrere for forbrugerne på begge sider af kanalen. En aftale kan derimod give bilproducenterne mere tid til at opbygge lokal batteriproduktion uden at skade samhandlen mellem de to markeder.
