EU og Kina er nået til en aftale, der skal begrænse eksporten af kinesiske hybridbiler til Europa. EU’s handelskommissær Maroš Šefčovič præsenterede resultatet efter to dages forhandlinger i Beijing med Kinas handelsminister Wang Wentao.
Aftalen er en del af en bredere pakke, der skal genskabe balance i handelsforholdet mellem de to parter. For EU handler det både om at mindske Kinas handelsoverskud og om at beskytte den europæiske bilindustri mod yderligere konkurrencepres.
Ifølge Šefčovič skal eksporten af hybrider og plug-in-hybrider fra Kina reduceres med flere millioner biler over fire år. Han nævnte dog ikke, at det nuværende niveau ligger på omkring 50.000 biler om måneden. Reduktionen ser dermed ud til at ramme en forventet fremtidig stigning snarere end den eksport, der finder sted i dag. De tekniske detaljer i aftalen er fortsat ikke offentliggjort. Šefčovič ville først informere EU’s medlemslande og institutioner, før han gik videre med flere oplysninger.
EU-ledere skal stadig godkende aftalen
Aftalen kommer efter en periode med stigende spændinger om bilhandel mellem EU og Kina. Siden oktober 2024 har EU opkrævet høje antisubsidietold på rene elbiler fra Kina ud over den almindelige told på 10 procent. Det har gjort hybrider og plug-in-hybrider til et attraktivt alternativ for kinesiske producenter, fordi de kun er belagt med den almindelige told. EU-Kommissionen har også arbejdet på at lukke dette smuthul med ekstra told på plug-in-hybrider.
Tallene viser, hvor hurtigt udviklingen er gået. Ifølge brancheorganisationen ACEA nåede kinesiske mærkers markedsandel for hybridbiler i Europa op på 14 procent i første halvår af 2026 mod blot 2 procent i 2024. For plug-in-hybrider var andelen endnu højere: 25 procent mod 2 procent to år tidligere. Den hastige vækst i plug-in-hybrider er særligt interessant, fordi uafhængige analyser har peget på, at bilernes reelle CO2-udslip kan være langt højere end de officielle tal.
Kina afviste indledningsvis en frivillig begrænsning af eksporten. Derefter overvejede EU angiveligt at bruge det såkaldte beskyttelsesinstrument. Det giver mulighed for særlige toldkvoter, hvis en pludselig stigning i importen af en produktkategori skader eller truer europæiske producenter. Inden for en fastsat importmængde gælder den eksisterende told, men herudover kan der lægges et ekstra gebyr på for at bremse importen. EU bekræftede dog aldrig officielt, at instrumentet var i spil.
Resultatet af forhandlingerne skal nu vurderes på et EU-topmøde den 15. og 16. oktober. Hvis EU’s ledere støtter aftalen, vil Kommissionen igangsætte de nødvendige procedurer. Šefčovič har understreget, at forhandlingerne er et vigtigt første skridt, men at arbejdet med et mere balanceret handelsforhold skal fortsætte.
Konkret gennemførelse er stadig uklar
Den europæiske bilindustri har taget godt mod aftalen. ACEA kalder den et positivt skridt mod at dæmpe handelsspændingerne, men organisationen påpeger samtidig, at de konkrete detaljer stadig mangler at blive klarlagt.
ACEA’s direktør Sigrid de Vries har advaret om, at en pludselig og hård opbremsning af markedet i Europa, kombineret med priskrige som dem, der ses i Kina i dag, ville skade den europæiske økonomi betydeligt. Hun mener, at en gradvis tilpasning af kinesisk tilstedeværelse på det europæiske marked tjener alle parters langsigtede interesser bedst.
Det afgørende bliver, hvordan den annoncerede eksportreduktion rent faktisk gennemføres og overvåges. EU og Kina planlægger at fortsætte dialogen: et nyt møde på ministerniveau er planlagt til januar, og den næste store runde af handels- og investeringssamtaler er sat til marts 2027. Udviklingen i den europæiske elbilmarkedsandel, som samlet set fortsætter med at vokse ifølge tidligere tal fra EU, vil formentlig påvirke, hvor hårdt aftalen i praksis bliver håndhævet.
