Solceller integreret i bilers tag kan dække over halvdelen af en personbils energiforbrug i Centraleuropa. Det viser den nu afsluttede SolarMoves-undersøgelse, som fem europæiske partnere har gennemført med EU-støtte. Projektet er et af de mest dataintensive studier af solcellers potentiale i vejkøretøjer hidtil.
Bag projektet stod den hollandske organisation TNO og det tyske forskningsinstitut Fraunhofer ISE. De samarbejdede med virksomhederne Sono Motors, IM Efficiency og Lightyear om et fælles mål: at kortlægge potentialet i solceller integreret direkte i køretøjer. Teknologien betegnes på fagsprog Vehicle Integrated Photovoltaics – forkortet VIPV. Modulerne kan monteres på tag, motorhjelm og sidepaneler.
Projektet dækkede 23 forskellige køretøjstyper – fra kompakte bybiler til tunge lastbiler. Alle køretøjer blev udstyret med sensorer, og teamet gennemgik målinger fra i alt 1,3 millioner kørte kilometer. Holdet kombinerede køretøjs- og køreprofiler med satellitdata fra Meteosat samt vejrdata fra Amsterdam og Madrid.
Op til 80 procent i Sydeuropa
For en personbil med stort tagareal og korte daglige kørselsafstande – som en typisk SUV i Centraleuropa – kan solmodulerne dække op til 55 procent af energiforbruget. I Sydeuropa stiger potentialet til op mod 80 procent. Den geografiske forskel skyldes det markant større antal solskinstimer i syd.
For den enkelte bilist betyder det færre opladningsstopp og mindre behov for at planlægge ruter efter ladestandere. Den samlede mængde eksternt indkøbt strøm pr. kilometer falder mærkbart, fordi solcellerne producerer energi dér, hvor den forbruges. VIPV supplerer dermed den eksisterende ladeinfrastruktur frem for at erstatte den.
Reduceret belastning på det europæiske elnet
Projektet undersøgte ikke kun den individuelle gevinst, men også den samlede systemeffekt. I en beregningsmodel konkluderede holdet, at efterspørgslen på det europæiske elnet ville falde med 15,6 terawatttimer i 2030. Forudsætningen var, at alle nye køretøjer udstyres med VIPV fra 2024 og frem.
Besparelsen svarer til den årlige produktion fra cirka 2.200 landvindmøller med tre megawatts effekt. Det er en betragtelig systemøkonomisk effekt – selv over en gradvis indfasning på seks år.
Tallene er relevante i en bredere energipolitisk sammenhæng og peger ind i de løbende diskussioner om elafgifter og refusionsordninger for elbiler frem mod 2030.
Størst potentiale i logistikbranchen
Forskerne fremhæver logistiksektoren som det område med størst umiddelbart potentiale. Varevogne, lastbiler og trailere råder over store tagflader og forbruger samtidig betydelige mængder energi til køling, opvarmning og hydrauliske hjælpesystemer. Energiforbruget er konstant – også under stilstand ved leverancer eller i kø.
For elektriske lastbiler kan solmodulerne øge den daglige rækkevidde med op til 15 procent. For trailere er tallene endnu mere markante. Det daglige solenergiudbytte kan nå 55 kilowatttimer om sommeren. Udstyres sidevæggene desuden med solpaneler, stiger udbyttet til 90-110 kilowatttimer per dag – nok til fuldstændigt at forsyne køle- eller hydrauliksystemer uden emissioner.
VIPV tilbyder også besparelser for dieseldrevne lastbiler. Når luftkonditionering, opvarmning og hjælpesystemer trækker energi fra solcellerne, falder brændstofforbruget mærkbart. Det er relevant for den store del af europæisk godstransport, der endnu kører på diesel.
Investeringen er tjent hjem på under to år
Projektholdet har beregnet, at investeringsomkostningerne til VIPV kan tjenes hjem på under to år. Præcise tal for selve anskaffelsesomkostningerne fremgår ikke af det offentliggjorte materiale.
Den hurtige tilbagebetalingstid er central i projektets politiske anbefalinger. Forskergruppen opfordrer til, at amortiseringstiden indgår i relevante regelsæt – herunder den internationale testprocedure WLTP. Det vil muliggøre, at CO2-reduktioner og elbesparelser fra VIPV tæller med på nationalt plan og baner vej for skatteincitamenter. Retningslinjer for solvenlige parkeringspladser indgår ligeledes i anbefalingerne.
Derudover anbefaler forskerne, at EU etablerer en klar ramme, der anerkender VIPV under direktivet om vedvarende energi. Det vil understøtte den kommercielle udrulning og gøre det lettere for bilproducenter at investere i seriefremstilling.
Fra pilotprojekt til bredere anvendelse
SolarMoves-projektet dokumenterer, at solceller i køretøjer har reel kommerciel og systemøkonomisk relevans. Teknologien er ikke begrænset til elbiler – den giver fordele på tværs af drivlinjeteknologier og køretøjskategorier. Selv dieseldrevne køretøjer reducerer brændstofforbruget via VIPV.
For forbrugere med daglige pendlerafstande og begrænset adgang til hjemmeladning kan VIPV blive et nyttigt supplement. For transport- og logistikvirksomheder er teknologien potentielt en konkurrenceparameter med direkte effekt på driftsøkonomien.
Konsortiet har overgivet sine resultater og politiske anbefalinger til relevante europæiske myndigheder. Hvornår teknologien i større skala finder vej til serieproducerede køretøjer, er endnu ikke fastlagt.
