Det norske direktorat Justervesenet er begyndt at kontrollere, om elbilejere får den strøm, de betaler for ved hurtigladere. Myndigheden har siden foråret 2026 undersøgt omkring 60 ladestationer i det sydlige Norge.
Justervesenet er det statslige organ, der har ansvaret for måleteknik i Norge. Opgaven er at sikre, at målinger i handel og industri er korrekte og troværdige. Tidligere har direktoratet primært ført tilsyn med benzinpumper og vægte. Med over en million elbiler og mere end 10.000 hurtigladere på det norske vejnet har myndigheden nu udvidet arbejdet til at omfatte ladestationer.
Sådan foregår testen
Justervesenets fagfolk gennemførte for nylig et uanmeldt tilsyn på Teslas hurtigladestation i Kløfta. Udstyret transporteres i en anhænger, der indtil videre har kørt omkring 2.000 kilometer på landevejene.
I anhængeren står en batterisimulator fra den tyske producent Aix Control. Simulatoren foregiver at være en elbil, så den kan tilsluttes hurtigladeren som en almindelig kunde. Mellem lader og simulator er der koblet en referencemåler fra den tyske producent Zera, som er kalibreret af Justervesenet og registrerer de nøjagtige måledata.
Simulatoren lader sig ikke op. Energien omdannes i stedet til varme via transistorer og kondensatorer og køles bort med en kraftig ventilator. Testudstyret fungerer dermed som en slags elektrisk ovn, der kan tage imod strøm i lange perioder. Med dagens udstyr kan anhængeren håndtere op til 500 kilowatt, men ifølge Justervesenet kan systemet udvides modulært til 750 kilowatt. Det er stadig for lidt til den kommende megawattladning til tung transport, men direktoratet følger udviklingen.
Hvis man vil forstå forholdet mellem effekt og ladehastighed nærmere, kan man læse mere om forskellen mellem kilowatt og hestekræfter, som også spiller en rolle i diskussionen om hurtig opladning.
Minimale afvigelser hos Tesla
På Kløfta viste den første måling en afvigelse på kun 0,22 procent mellem Teslas app og referencemåleren. Appen angav 2,016 kilowattimer, mens referencemåleren registrerede 2,0114. Ved et andet måleforsøg steg afvigelsen til 0,27 procent. Begge resultater ligger langt inden for den tolerance på plus/minus 3,5 procent, som Justervesenet har fastsat.
De hidtidige kontroller har generelt vist positive resultater. Den største afvigelse, direktoratet har fundet indtil videre, er på fem procent – og den var i kundens favør. Stationer, der godkendes, får et klistermærke på selve ladestikket som bevis på, at tilsynet har været forbi.
EU-regler er endnu ikke på plads
Kontrollerne følger Justervesenets egne protokoller, som er baseret på eksisterende EU-regler, selv om disse endnu ikke er indført i Norge. Det tyske regelsæt Eichrecht, der bruges til at godkende benzinpumper, vægte og nu også ladestandere, har fungeret som forbillede, fordi den tyske producent af testudstyret selv anvender denne standard i hjemlandet.
Justervesenet forholder sig desuden til EU’s måleinstrumentdirektiv og kan senere vælge, om kravene skal gælde kun referencemåleren i en ladestation, eller hele anlægget inklusive betalingsløsning og software. Investeringen i testudstyr, oplæring og procedurer har kostet over to millioner norske kroner, hvilket ifølge direktoratet gør det svært for mindre aktører at anskaffe lignende udstyr selv.
Frivillig kontrol eller stikprøver
Ladeoperatører kan selv bestille en måleteknisk kontrol og betale for den, hvis de vil dokumentere, at deres anlæg måler korrekt. Justervesenet kan også tage initiativ til uanmeldte tilsyn, som det skete ved besøget på Kløfta.
Formålet er at skabe tillid mellem forbrugere og de selskaber, der driver ladestationerne, ikke mindst i takt med at flere vælger elbilen til længere ture. Den type opladning, testen omhandler, er i familie med den form for lynopladning, der i stigende grad bruges på længere rejser.
Justervesenets mål er en afvigelse på nul procent, så ingen kunder betaler for meget – eller for lidt – for den strøm, de tanker.
