Et flertal i Europa-Parlamentets udvalg har stemt for at lempe EU’s CO2-krav til nye biler. Afstemningen fandt sted torsdag den 22. oktober og giver et første fingerpeg om, hvor den politiske midte i Parlamentet ender i sagen om det kommende forbrændingsforbud.
Industriudvalget og Transportudvalget stemte hver for sig samme dag. Begge udvalg godkendte et forslag, som forhandlere fra den konservative EPP-gruppe, socialdemokraterne i S&D og de liberale i Renew Europe havde udarbejdet. De tre grupper udgør en uformel centrumplatform i Parlamentet og nåede frem til en fælles position i sidste uge efter lange og til tider offentligt lækkede forhandlinger.
Forslaget ændrer de CO2-krav, bilproducenterne skal leve op til fra 2035. I dag skal nye biler udlede 100 procent mindre CO2 end i 2021. Det svarer reelt til et forbud mod nye biler med forbrændingsmotor fra 2035. Med det nye forslag sænkes kravet til 95 procent. Producenter kan opnå yderligere 7,5 procentpoints lempelse, hvis de bruger klimavenligt stål produceret i Europa i bilerne. I værste fald kan det samlede krav derfor ende på 87,5 procent. Der vil dermed stadig være plads til nye benzin-, diesel- og hybridbiler, hvis forslaget går igennem.
Bred splittelse i udvalgene
Alle medlemmer fra EPP, S&D og Renew i Industriudvalget stemte for forslaget, ifølge tyske mediers opgørelse af afstemningen. Imod stemte den højreorienterede ECR-gruppe, den EU-kritiske ESN-familie, den nationalkonservative Patriots for Europe samt Venstrefløjen og De Grønne. Resultatet endte på 49 stemmer for, 27 imod og fem blanke. I det mindre Transportudvalg lignede billedet sig selv: her stemte 27 for, 18 imod, og én stemte blankt.
Miljøudvalget skal stemme om sagen i starten af november. Derefter venter en afstemning i plenum i Parlamentet, som forventes at finde sted i december.
Kommissionens oprindelige udspil
Baggrunden er et udspil, som EU-Kommissionen fremlagde i slutningen af 2025. Her lagde Kommissionen op til et CO2-krav på 90 procent i forhold til 2021 – svarende til en udledning på 11 gram CO2 per kilometer i stedet for nul gram. Kommissionens eget udspil satte ingen fast dato for, hvornår kravet skulle nå helt op på 100 procent. Forslaget kom, efter at bilindustrien havde advaret om, at et fastholdt forbud ville forværre branchens økonomiske krise. Pres fra Tyskland spillede også en rolle i, at Kommissionen rykkede sig på kravene.
Et centralt element i Kommissionens oprindelige forslag er, at de resterende 10 procentpoint skal kompenseres fuldt ud gennem grønt stål og klimavenlige brændstoffer. Centrumplatformens kompromis nævner også grønt stål som en kompensationsmulighed, men forslaget stiller ikke krav om fuld kompensation op til de 100 procent, som Kommissionen oprindeligt ville have.
Tysk-fransk aftale kan blive afgørende
For nylig blev den tyske kansler og den franske præsident enige om en fælles linje i sagen. De to lande lægger op til en reduktion på 90 procent frem til 2035 – uden krav om kompensation. Ifølge tysk medieomtale kan den tysk-franske aftale få stor betydning, når medlemslandene senere skal stemme i Rådet for EU.
Transportudvalget udskød sin oprindelige afstemning om bilpakken med to og en halv uge. Den var sat til 5. oktober, men blev flyttet, fordi centrumplatformens tre grupper endnu ikke var blevet internt enige.
Lang vej til en endelig afgørelse
Før bilpakken kan blive gældende lovgivning, skal Europa-Parlamentet først godkende den. Her er et simpelt flertal nok, og EPP er den største gruppe i Parlamentet. Derefter skal medlemslandene i Rådet for EU også godkende forslaget. Her kræves et kvalificeret flertal, hvilket betyder tilslutning fra mindst 15 lande, som tilsammen repræsenterer mindst 65 procent af EU’s befolkning.
Flere interessegrupper forventes at forsøge at ændre forslaget undervejs i processen. Kommissionen skal fra starten have udformet bilpakken, så den tilgodeser så mange medlemslande som muligt. Foruden Tyskland har seks andre EU-lande med en relativt lav andel af elbiler i nybilsalget argumenteret for lempeligere CO2-krav og til fordel for forbrændingsmotoren. Frankrig har tidligere været modstander af en lempelse af kravene, men ser nu ud til at skifte side – dog ikke uden modkrav. Til gengæld for sin opbakning skal Frankrig angiveligt få tysk støtte til landets krav om Buy European-regler for offentlige indkøb.
