På Økern i Oslo har Circle K åbnet sin 1.000. hurtiglader. Det er samme sted, hvor selskabet for femten år siden installerede det, der dengang var Norges første kommercielle hurtiglader – en teknologi, de fleste betragtede med tvivl i 2011. Milestenen er mere end et rundt tal; den fortæller historien om en af de mest markante omstillinger i moderne transporthistorie.
En lader som ingen troede på
Da Circle K åbnede sin første hurtiglader på Økern i foråret 2011, kørte kun én ud af hundrede norske biler på strøm. Ladeudstyret var primitivt sammenlignet med nutidens standarder, og tvivlen om elbilens kommercielle fremtid var udbredt – ifølge Circle K’s ladeansvarlige Joachim Hartmann også internt i virksomheden. Han har beskrevet den første lader som et eksperiment, der stod som et fremmed element på benzinstationen og rummede langt flere spørgsmål end svar.
I dag ser tallene anderledes ud. Alene på Økern-stationen leveres der på én enkelt dag det dobbelte af den samlede strømmængde, som stationen leverede på en hel måned i 2012. Det er en konkret illustration af, i hvilken grad efterspørgslen på hurtig elbilladning er vokset – og af, hvad femten års konsekvent infrastrukturinvestering kan betyde.
Norges første hurtiglader og verdens første brændstofløse station
Den norske hurtigladningshistorie starter lidt bredere end Circle K’s eget netværk. Den 26. april 2011 blev Norges allerførste hurtiglader indviet af daværende transportminister Magnhild Meltveit Kleppa fra Senterpartiet, i Lura i Sandnes. Den åbning markerede startskuddet til et nationalt infrastrukturprojekt, som i de efterfølgende år voksede støt og bidrog til at forandre norsk transportkultur grundlæggende.
Circle K nåede en anden historisk grænse i 2019, da selskabet omdannede en station i Oslo til verdens første benzinstation, der fuldstændigt fjernede brændstofpumper til fordel for hurtigladere. Det var et symbolsk brud med den traditionelle tankstationsmodel og et tydeligt signal om, i hvilken retning selskabet – og markedet – bevægede sig, selv på et tidspunkt hvor mange fortsat var i tvivl om elbilens fremtid.
Officiel markering i Oslo
Åbningen af lader nummer 1.000 blev fejret med en officiel ceremoni på Økern. Oslos borgmester Anne Lindboe beskrev milestenen som en lille transportrevolution og trak linjen fra pionerårenes skepsis, lave elbilpenetration og langsomme ladere frem til en nutid, hvor elbilen reelt har overtaget størstedelen af det norske nybilsalg. Hun understregede, at opbygningen af ladeinfrastruktur er en forudsætning for den grønne omstilling – ikke blot et biprodukt.
Borgmesteren pegede desuden på de konkrete gevinster for Oslos borgere: reducerede emissioner, bedre luftkvalitet og en hverdag, hvor det udslipsfrie valg er blevet tilgængeligt for langt flere. Elbilens udbredelse er ikke blot en markedstrend – den har målbare konsekvenser for byernes miljø og folkesundhed.
Over 10.700 hurtigladere i Norge
Circle K er langt fra alene på det norske marked. Data fra det norske laderegister NOBIL, der drives af en brancheorganisation på vegne af den statslige energiaktør Enova, viser, at der på landsplan nu er over 10.700 hurtigladere fra en bred vifte af ladeselskaber. Circle K’s 1.000 ladere udgør dermed en betydelig andel af den samlede kapacitet, men konkurrencen om elbilisters gunst er reel og tiltagende.
Den samlede vækst hænger tæt sammen med det norske elbilsalg, der de seneste år er vokset til et niveau, hvor elbiler udgør langt størstedelen af nybilregistreringerne. Det norske marked er globalt set et af de mest modne og fungerer som en stresstest for, hvad ladeinfrastruktur skal kunne håndtere ved høj elbilpenetration. Elbilsalget accelererer også globalt, og det øger presset på udbyderne om at levere kapacitet i takt med væksten.
Perspektiv for det danske marked
Den norske udvikling er ikke en fjern succes uden relevans. For det danske marked illustrerer Circle K’s rejse, hvad der er opnåeligt, når der investeres konsekvent i ladeinfrastruktur over en årrække. Efterspørgslen på opladning vokser i hele Skandinavien, og med den vokser behovet for at have styr på sin ladeløsning – uanset om man foretrækker en ladeboks til hjemmebrug eller et ladeabonnement til offentlig opladning.
Circle K’s 1.000. hurtiglader er en milepæl – men ikke et endepunkt. Netværket vil fortsætte med at vokse, og kravene til tilgængelighed, pris og kapacitet vil følge med. Det begyndte med én enkelt lader, som de fleste betragtede med vantro i 2011. Det perspektiv er værd at huske, næste gang nogen sætter spørgsmålstegn ved tempoet i den grønne omstilling.
